Ny patient | Konsultationer | Prøvesvar | Henvisninger | Priser | Åbningstider | Find os
Ny patient
Første gang du besøger os er det vigtigt, at vi får din e-mailadresse og mobilnummer. Du skal efter flytning oprettes elektronisk i vores system – det kan du gøre her under ”Opret bruger”
Du bedes også kontakte din tidligere læge for at få din journal overført til os, da dette ikke foregår automatisk, med mindre du har været patient på lægeklinikkerne på Bygaden eller Tjelevej.
Vi vil gerne have, at alle personer (inkl. børn), der er tilknyttet lægehuset, er oprettet med mail og telefonnummer, også selv om man er i samme familie. Dette for at sikre, at beskeder kommer i den rigtige persons journal (I kan godt have samme mail og telefonnummer tilknyttet alle, samt have samme password, når I logger ind).
Hvem er jeg tilknyttet?
Du vil frit kunne vælge mellem lægerne, når du bestiller en tid. Vi anbefaler, at man ser den samme læge fra gang til gang. Hvis det drejer sig om akut sygdom, vil du få en tid ved første ledige læge, medmindre andet aftales.
Får jeg nyt sundhedskort?
Du får automatisk tilsendt et nyt sundhedskort.
Er der telefontid?
Der er dagligt telefontid ved sekretæren eller praksisassistenter (medicinstuderende) fra kl. 8.00 til kl. 12.00. Vi vil gerne kunne tilbyde tider ved lægerne allerede fra kl. 8.00, så lægen sidder ikke med i telefontiden.
Hvis der er tale om en problemstilling, som kræver, at lægen involveres, vil sekretær eller praksisassistenter altid kunne få fat i en læge og ved behov få lægen til at ringe tilbage til dig eller aftale en videokonsultation. Der vil stadig være mulighed for at komme i kontakt med lægehuset ved akut sygdom hele dagen. Du kan stadig, via hjemmesiden, stille spørgsmål til lægerne og personalet, bestille/aflyser tider og bestille medicin. Medicin kan også bestilles via app’en “Min Læge” eller Medicinkortet vha. smartphone.
Vanedannende medicin kræver dog stadig fremmøde.
Hvordan kan jeg kommunikere med lægen?
For bedst muligt at kunne hjælpe dig, vil vi sætte stor pris på, at du er oprettet med korrekt mail og telefonnummer i vores system. Vi besvarer spørgsmål, som sendes på mail via vores hjemmeside eller Min Læge app’en hurtigst muligt, og bestræber os på, at der altid er svaret inden for tre hverdage. Du kan også altid ringe til vores sekretær.
Hvor kan jeg finde oplysninger om ændringer?
Der vil komme løbende information om klinikken her på siden og på vores Facebook-side. Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte klinikken.